Amazon.co.uk Widgets

Om Anvendt NLP

Mit navn er Anders Rønnau, og jeg er manden bag denne weblog om Anvendt NLP.

Jeg er uddannet NLP Master Coach Practitioner, og har en brændende interesse i NLP i alle afskygninger.

Min baggrund for at være hvor jeg er i dag er broget. Jeg har en ph.d. i anvendt fysik, en master i produktdesign fra Danmarks Designskole, – og nu en NLP Coach Practitioner og siden en NLP Master Coach Practitioner.

Jeg har i juni sendt min ansøgning om certificering til ACC ved International Coach Federation (ICF), efter at have indhentet accept fra tidligere og nuværende klienter på mere end 500 coaching timer. Den 13. februar var jeg til “oral Exam”, som er en halv times coaching over telefonen. Derfra venter jeg nu svar, og så må vi se om jeg kan kalde mig ACC inden udgangen af marts…
I mellemtiden har jeg coachet mere end de 750 timer, der skal til for at søge en PCC certificering, og mangler blot 10 mentorcoaching timer.

Jeg er, sammen med Jane Larsen, blevet certificeret til at undervise i Core Transformation (Essensforvandling) efter udvikler Connirae Andreas’ metode og materialer. Vi udbyder nu kurser i Core Transformation til både mennesker med interesse i at lære processen til deres egen personlige udvikling (2 dage) og til folk med NLP baggrund, der vil mestre metoden til brug i arbejdet med klienter (3 dage). Læs mere om kurserne på vores hjemmeside om Core Transformation og Essensforvandling.

Jeg har en særlig interesse i klienter med diagnosen ADHD, og en stor del af min tid går som ADHD Coach med at coache klienter, hvis udvikling er blevet mere eller mindre opgivet af systemet. Det er fantastisk at være vidne til, når et menneske, der har stået på bunden pludselig finder en stige i sig selv og begynder opstigningen mod et lysere liv.

Til daglig arbejder jeg som personlig coach og sidder på Nørrebro i København, hvor jeg har mine coach lokaler i Huset 111C. Jeg har private og professionelle klienter, der kommer forbi dagen igennem.

Og så er jeg i den fantastiske situation, at jeg virkeligt og inderligt elsker at lave hvad jeg laver. Mine klienter inspirerer mig til at udvikle mig som coach – og de inspirerer mig til at opdage at NLP teknikker og metoder kan bruges til helt utroligt mange ting. Det føles som om jeg har fået en appetitvækker, og at der er et 16 retters måltid på vej!

Jeg håber at denne weblog kan inspirere dig til at prøve nye teknikker af, at du kan se flere muligheder i teknikker du allerede kender, eller at du bare synes det er interessant at læse om nyt og gammelt inden for NLP’s historie.

God fornøjelse

De bedste hilsener

Anders.

Læs mere om Anders på hans hjemmesider www.ronnau.com og www.adhd-coach.com