Amazon.co.uk Widgets

NLP og Coaching

Jeg var for nylig til en debataften om coaching, hvor der til panelet blev stillet spørgsmålet ”hvad er forskellen mellem NLP og coaching?”. Da jeg ikke sad i panelet kunne jeg ikke, som jeg ellers gerne ville, besvare spørgsmålet, så mit bud kommer her.

At spørge hvad forskellen mellem NLP og coaching er, kan sammenlignes med at spørge ”hvad er forskellen mellem en bil og en dieselmotor?”. Svaret er at det er ikke forskellen der er interessant, men hvad de to ting gør for hinanden. I bilmetaforen er valget af transportmiddel måden jeg vælger at komme fra A til B på, altså bil frem for tog eller bus. Motoren giver den nødvendige energi og drivkraft til denne rejse. Valget af drivkraft er her dieselmotor men kunne lige så vel være en benzin- eller elmotor. Valget afgøres af hvad, der er mest effektivt, men også af personlig smag og temperament.

Read more

1 Comment 
Kategorier: Coaching, NLP


Swish med flere billeder

Swish’et bliver ofte beskrevet som en af de mest anvendte og almindelige NLP teknikker. Det tror jeg måske er en amerikansk ting – og mere om det i et andet indlæg. Herhjemme lader det til at der ikke er helt så mange, der bruger det, hvilket er lidt ærgerligt.

Hér er et par ideer til, hvordan swish’et kan blive mere tilgængeligt.

Nogle gange i en session har jeg oplevet at klienten ønsker mere end et billede ind i sit ressourcebillede (billede 2). “Jeg vil gerne kunne se mig selv gøre sådan, og jeg vil også gerne have et billede af hvor jeg gør sådan.”

Jeg har læst et eksempel på et tidspunkt på, hvordan man kan få alle billederne med, og jeg har lige siddet og tjekket i “Insider’s Guide to Submodalities” af Richard Bandler i håbet om at finde referencen, men det er ikke lykkedes. Jeg ved ikke hvor det så kan være fra…

Uanset hvad så virker denne model:

Read more

3 Comments 
Kategorier: NLP, Teknikker


NLP – hvordan navnet kom til verden

Bandler fortæller selv at han var ude og køre en dag og blev stoppet af politiet, der spurgte ham hvad han arbejdede med. Og han var bange for at det ville virke suspekt, hvis han ikke lavede noget…

For at søge lidt inspiration kiggede han ned på gulvet af bilen, hvor der lå en bog om processer i hjernen, en bog om sprogforskning og en bog om programmering.

Bandler svarede ”I’m a Neuro Linguistic Programmer!”

Dette er selvfølgelig endnu en af Bandlers røverhistorier, og der er kun ham selv til at bekræfte den. Ikke desto mindre giver det meget god mening. Grinder blev aldrig rigtigt glad for navnet, men Bandler var så begejstret for det, så det hang ved.

Siden forsøgte Bandler at kræve rettighederne til at bruge navnet, og det lykkedes heldigvis ikke…

/Anders.

www.ronnau.com

www.adhd-coach.com

Kommenter på denne artikel 
Kategorier: Folk i branchen, Historie, NLP


I Begyndelsen var – Richard Bandler

Det burde være lovpligtigt at en sådan weblog skal starte med et indlæg om Richard Bandler. Og jeg kan love, at der kommer til at være en række indlæg om Richard Bandler, for manden og legenden er virkelig spændende.

Richard er geniet bag NLP. Selvfølgelig var de to til at formalisere NLP, og John Grinders arbejde og viden om sprogforskning – og især hans akademiske tilgang – har spillet en meget stor rolle for udviklingen af NLP. Og det ændrer ikke på, at det var Bandler der i starten af 70’erne, der var skør nok til at prøve noget andet. Og noget mere andet. Og en masse mere andet. Bare for at se, hvad der skete. Han er så på tværs af konventioner, så det måtte komme fra ham, at hvis man gør noget andet end alle andre, så får man et andet resultat. 

Pyha, hvor starter jeg.

Read more

Kommenter på denne artikel 
Kategorier: Bøger, Folk i branchen, Historie, NLP


« Forrige side