Amazon.co.uk Widgets

Stage Anchoring og tidslinier

Jørgen Hedegaard skrev i en kommentar til indlægget Stage Anchoring på en meget lækker måde, hvordan han bruger Stage Anchoring i sine foredrag.
Hér vil jeg skrive lidt om hvordan jeg bruger det i mine.

Ofte når jeg er ude og holde oplæg, så har jeg et mål, som jeg arbejder hen imod med tilskuerne – eller deltagerne som de ofte bliver. Jeg inviterer dem nemlig til at fortælle mig, hvad de gerne vil have ud af oplægget. Eller jeg beder dem fortælle mig, hvad konstruktiv feedback er for dem. Eller jeg beder dem fortælle mig om hvordan man håndterer børn og unge med diagnosen ADHD, når det går godt.

Denne information skriver jeg på flip-over, der er placeret til højre for dem, når de kigger op på mig. Det er i deres fremtid.

Derefter kan jeg fortælle dem at mit oplæg handler om, at de får værktøjer med sig derfra, så de kan gå ud og gøre det der står på flip-overen mere og med højere kvalitet end tidligere.

Undervejs i oplægget kan jeg hele tiden bruge flip-overen til at tale om hvor vi er på vej hen.

Herved opnår jeg både en forankring og dialog, som den Jørgen taler om, – og jeg opnår at jeg hele tiden meget bevidst kan bruge flip-overen som anker for den succes, som de kommer til at få ud af at høre oplægget til ende.

Når oplægget er slut tager jeg og flytter flip-overen ind i center på “scenen”, så det der står på den nu er kommet tættere på nuet. Det bruger jeg til at forankre, at de nu faktisk har fået værktøjer til at håndtere fremtidige situationer anderledes. Værktøjerne er i nuet.

Giver det mening? ;)

Mvh. Anders.

Kommentarer lukket til Stage Anchoring og tidslinier 
Kategorier: Ikke kategoriseret


ACC certificering med NLP Coach Practitioner

I denne uge blev jeg certificeret Associate Certified Coach (ACC) hos International Coach Federation (ICF).

Det har været en lang proces med masser af venten. I juni søgte jeg om at blive certificeret. I juli fik jeg at vide, at jeg teknisk set var godkendt til optagelse og derfor ventede på den mundtlige eksamen. Og derefter har jeg fået en mail fra dem hver tre uger, hvor jeg har fået at vide, at jeg fortsat var klar til eksamen.

Nu har jeg for tre uger siden været til den mundtlige eksamen, og for et par dage siden kom certifikatet ind ad døren.

Associate Certified Coach kan i første omgang lyde som endnu en fin titel, der ikke siger så meget om, hvilket faglige niveau man er på. Det er det også på en række områder.

Der er dog den forskel, at der i ICF’s certificeringer er krav til både din uddannelse, til din erfaring som praktiserende coach, og til at du er blevet mentorcoachet – altså coachet på din coaching. Det betyder at weekend-coaches er udelukket, og at du faktisk skal have haft en række betalende klienter for at komme i betragtning.

Det sidste synes jeg er meget væsentligt. Til ACC’en skal du have haft blot 100 timers coaching med klienter. Til PCC’en og MCC’en skal du have haft 750 hhv. 2500 klienter. Og dertil en mængde uddannelse oveni.

Som udgangspunkt er det ikke nok at have en NLP Practitioner, selv om NLP i sin grundsten i hvert fald er en coachende tilgang, så hvis du ikke har en NLP Coach Practitioner, så skal der argumenteres godt for at komme igennem filteret. Tror jeg.

Jeg lavede et stort stykke arbejde for at vise, hvorledes NLP uddannelsen hos Asisco aligner med ICF’s krav på alle leder og kanter. Det har betalt sig.

I mellemtiden har jeg opfyldt kravet om at have coachet 750 timer, så i forhold til det krav, så er jeg klar til at komme videre til PCC’en… ;)

Hvorfor overhovedet tilstræbe at blive ACC certificeret?

  • ICF er ved at blive verdens førende organisation, der certificerer coaches efter enslydende krav. På verdensplan er der over 16.000 ICF certificerede coaches, og der kommer flere til i hastigt tempo.
  • Danske og internationale virksomheder – især de store – er begyndt at få øjnene op for at ICF certificeringen er til at stole på. Eller også kræver deres procedurale tænkning bare, at der er en certificering – og at det er den største organisation, der er den bedste(?)
  • En ICF certificering er fortsat en relativt eksklusiv ting i Danmark. Der er pt. 59 ACC, 17 PCC og 2 MCC coaches i Danmark. (Jeg blev således certificeret som nummer 78 i DK.)

Hvad kræves der for at blive certificeret?

Læs selv mere hér om certificering og krav dertil:

www.icfnordic.org

Med venlig hilsen

Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com
 

Kommentarer lukket til ACC certificering med NLP Coach Practitioner 
Kategorier: Coaching, Ikke kategoriseret


NLP konference 2009

NLP foreningen arrangerer deres årlige NLP konference den 28. januar 2009.

Det har været lidt svært at finde informationer om konferencen på NLP foreningens hjemmeside, men jeg har fundet den her hos konferencevirksomheden IBC Euroforum

Temaer for præsentationer på konferencen er bl.a.:
Read more

Kommentarer lukket til NLP konference 2009 
Kategorier: Ikke kategoriseret, NLP, Workshops


NLP Forum – med artikler om NLP

Hvis du ikke allerede har opdaget NLP Forum, så skulle du tage lige at tjekke det ud.

Det er et dansk site med en række interessante artikler fra en håndfuld danske NLP coaches og terapeuter – herunder Erik Lunøe, Anni Porsmose, Susanne Dreiø Carlsen, Mikael Kold, og et par andre.

Artiklerne har titler som:

  • Tid til tilgivelse
  • Leder du efter din krop?
  • NLP og vægt
  • Forandringens NU
  • Vaner
  • Hvordan virker Modalverber?
  • Et nyt arbejdsliv med NLP
  • Vægten har talt

Så der er masser at gå på opdagelse i!

Sitet er i øvrigt drevet af Helle Jacobsen, som er NLP Master Practitioner med speciale i voldsramtes vej fra offer til overlever (til “lever”), og Lars Bøcher der har interesseret sig for NLP siden 1983.

God fornøjelse.

/Anders.

Kommentarer lukket til NLP Forum – med artikler om NLP 
Kategorier: Ikke kategoriseret


Ordenes Betydning

Denne lille video på 5:55 min har vundet en pris ved Cannes Filmfestival.

Den handler om ordenes betydning, og illustrerer hvordan man kan sige det samme på en anden måde, og opnå meget større effekt.

God fornøjelse

/Anders.

Kommentarer lukket til Ordenes Betydning 
Kategorier: Ikke kategoriseret, Video


Anvendt NLP ligger højt på Google

Kære læser

Det er nu tre måneder siden, at jeg startede denne weblog om Anvendt NLP, og i dag har jeg lige tjekket (igen), hvor siden ligger når man søger på “NLP” i Danmark på Google.

Og bloggen er nu røget helt op på plads nummer 32 på Google, hvilket i høj grad skyldes at I – læserne – har linket til webloggen!

Til sammenligning kan jeg sige at min egen hjemmeside ligger som nummer 124, og at Dansk NLP Psykoterapeutforening ligger som nummer 30 i samme søgning…

Tak for dit link!

/Anders.

Kommentarer lukket til Anvendt NLP ligger højt på Google 
Kategorier: Ikke kategoriseret


Har du lyst til at skrive et indlæg til Anvendt NLP?

Synes du, at det er inspirerende at læse om hvordan andre anvender NLP i deres arbejde som coach, terapeut, leder, foredragsholder eller andet?

Anvender du NLP i det daglige?

Og har du haft en eller flere oplevelser, hvor du har brugt værktøjer eller forståelse fra din baggrund i NLP, hvor du har lyst til at dele disse oplevelser med andre?

Så send mig en mail på coach@ronnau.com og fortæl ganske kort, hvad det er du kunne tænke dig at fortælle om. Så finder vi ud af, hvordan vi kan gøre din oplevelse til en del af Anvendt NLP til inspiration for andre.

/Anders Rønnau

Kommentarer lukket til Har du lyst til at skrive et indlæg til Anvendt NLP? 
Kategorier: Ikke kategoriseret


Konference om ADHD og NLP

Jeg har en særlig interesse i at arbejde med folk med diagnosen ADHD, og i dette arbejde har jeg hidtil siddet ganske alene, idet ingen af mine umiddelbare kolleger og venner indenfor NLP coach branchen arbejder med folk med psykiatriske diagnoser.

Og jeg savner en faglig sparring. Måske kender du det fra dig selv?

Derfor har jeg igennem et stykke tid nu haft lyst til at skabe et forum for folk der arbejder professionelt med folk med diagnosen ADHD, og som gør det understøttet af deres kompetencer indenfor NLP.

Og nu har jeg fundet en anledning. ;)

Read more

Kommentarer lukket til Konference om ADHD og NLP 
Kategorier: Ikke kategoriseret


TED og Kreativitet

TED oplæggene er gode til en anden ting også – at udfordre vore overbevisninger og rutinetankegange.

Hér er det Sir Ken Robinson med oplægget Do Schools Kill Creativity?

Robinson giver et fantastisk morsomt og inspirerende oplæg om sin holdning til hvordan den vestlige verdens skolesystemer dræber kreativiteten i børnene.

Eksempelvis siger han:
“My contention is that creativity is as important in education as literacy, and we should treat it with the same status.”
“If you are not prepared to be wrong, you will never come up with anything original.”
“I believe this passionately, that we don’t grow into creativity. We grow out of it. Or rather we get educated out of it.”
Read more

Kommentarer lukket til TED og Kreativitet 
Kategorier: Ikke kategoriseret, Video


Om at abonnere på AnvendtNLP.dk

Kære Læser
Jeg har fået et par henvendelser fra folk, der har spurgt hvordan de kan få AnvendtNLP direkte i indbakken. Derfor skriver jeg lige denne lille intro til blogging og hvordan man abonnerer på weblogs.
Hvis du ikke ved hvad du skal gøre, og ikke gider læse en masse detaljer, så opgiv din mail adresse i kassen nedenfor. Så får du en mail med indlæggene:

Enter your email address:

Delivered by FeedBurner

Her kommer resten af mulighederne:

  • Tjek ind forbi sitet når du både husker det og lige har tid og lige har lyst til at læse en artikel eller to om NLP – og det ved vi jo godt hvor tit det sammentræf i want-to og chance-to sker… ;)
  • Abonner i Google: Google giver dig mulighed for at lave din Google søgeside mere personlig – og det kalder de iGoogle. Hvis du trykker på den orange ikon oppe på denne side og på næste side trykker på den ikon øverst til højre, hvor der står Google – så får du mulighed for at designe din helt egen iGoogle side, hvor du får AnvendtNLP direkte når du vil ind og søge i Google. Smart nok…
  • Abonner i Internet Explorer: Igen skal du trykke på den orange ikon oppe til højre på siden – og derfra trykke på “Se feed XML”. Når du har gjort det kan du så trykke på “Abonner på dette feed”. Derefter vil du kunne se indlæggene som de kommer – via [Vis]-[Panel]-[Feeds].
  • Abonner i din egen Feed Reader: Hvis du læser mange blogs kan det være en fordel at samle dem alle i et program, hvor du kan gemme og organisere. Er eksempel herpå er Feedreader som kan downloades gratis.
  • Abonner på mail-nyhedsbrev: Hvis du vælger denne løsning, så kommer der en mail med hele indlægget direkte i din indbakke, morgenen efter at indlægget er skrevet. Du kan abonnere på denne måde ved at skrive din mail adresse i feltet nedenfor og tryk Submit:
    Enter your email address:

    Delivered by FeedBurner

Og ellers så sender du bare mig en mail på coach@ronnau.com, så skal jeg gerne sætte det op for dig.

God fornøjelse.

/Anders

Kommentarer lukket til Om at abonnere på AnvendtNLP.dk 
Kategorier: Ikke kategoriseret


Velkommen til Anvendt NLP webloggen

For lige godt to et halvt år siden startede jeg på min NLP Coach Practitioner hos Asisco, og siden har verden ikke helt været den samme. Jeg var heldig at mine første klienter præsenterede problemer, der virkeligt overraskede og forundrede mig – og at de oven i købet fik løst deres problemer gjorde bare mine oplevelse større.

Min baggrund i naturvidenskab satte ind, og jeg begyndte at indsamle viden om NLP og om området omkring NLP. Jeg begyndte at ”mappe” NLP. Hvem er hvem? Hvordan startede det? Hvad laver de folk nu? Hvad er NLP blevet til udenfor lille Danmark? Og en masse andre spørgsmål blev vigtige for mig at forsøge at finde svar på.

Når jeg mapper et nyt område, så går jeg frem link for link, bog for bog. Læser dér hvor min interesse bringer mig hen. Lægger mærke til hvilke navne, der gentages og hvad folk siger om dem
Hundredevis af websites, tusindvis af posts på diverse internet diskussionsgrupper, masser af bøger og artikler, – og hundredevis af klienter senere.

Nu har jeg lyst til at dele det hele med jer. Og der er masser af godbidder, så jeg glæder mig til at starte projektet.

Og så håber jeg meget, at du vil byde ind. Er der noget af det, jeg skriver der ikke giver mening eller er noget vrøvl, så giv lyd. Hvis der er en metode eller en teknik, som du ikke er sikker på, hvordan du skal implementere, så læg en kommentar ind. Og er der noget, du er vild med eller bare ikke kan vente med at teste og træne, så giv endelig også lyd fra dig!

Og er der noget, du vil have mig til at skrive om, så send mig en mail, så ser vi hvad der sker.

Jeg kommer til at anbefale en masse bøger undervejs, for bøger er noget der virkeligt inspirerer mig. Så meget at jeg jævnligt kommer til at købe for mange af dem! Jeg har en hyldemeter med NLP litteratur, og jeg er ikke kommet igennem dem alle endnu. Og alligevel bliver jeg ved med at købe flere. På et tidspunkt kommer der en bogliste, hvor du kan finde anbefalinger på både begynderbøger, avancererede bøger, NLP-nørd-bøger, etc. 

Det er min mening at give en appetitvækker til alle de forskellige ting, jeg skriver om. Derfra vil der være links til artikler, sites, bøger direkte, og så må I altså selv lave resten af arbejdet!

Jeg glæder mig, og håber at I vil blive inspirerede af mine indlæg, som jeg er blevet inspireret af alle de spændende ting, jeg blogger om.

God fornøjelse.

/Anders.

www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Kommentarer lukket til Velkommen til Anvendt NLP webloggen 
Kategorier: Ikke kategoriseret