Det har været en lang proces med masser af venten. I juni søgte jeg om at blive certificeret. I juli fik jeg at vide, at jeg teknisk set var godkendt til optagelse og derfor ventede på den mundtlige eksamen. Og derefter har jeg fået en mail fra dem hver tre uger, hvor jeg har fået at vide, at jeg fortsat var klar til eksamen.

Nu har jeg for tre uger siden været til den mundtlige eksamen, og for et par dage siden kom certifikatet ind ad døren.

Associate Certified Coach kan i første omgang lyde som endnu en fin titel, der ikke siger så meget om, hvilket faglige niveau man er på. Det er det også på en række områder.

Der er dog den forskel, at der i ICF’s certificeringer er krav til både din uddannelse, til din erfaring som praktiserende coach, og til at du er blevet mentorcoachet – altså coachet på din coaching. Det betyder at weekend-coaches er udelukket, og at du faktisk skal have haft en række betalende klienter for at komme i betragtning.

Det sidste synes jeg er meget væsentligt. Til ACC’en skal du have haft blot 100 timers coaching med klienter. Til PCC’en og MCC’en skal du have haft 750 hhv. 2500 klienter. Og dertil en mængde uddannelse oveni.

Som udgangspunkt er det ikke nok at have en NLP Practitioner, selv om NLP i sin grundsten i hvert fald er en coachende tilgang, så hvis du ikke har en NLP Coach Practitioner, så skal der argumenteres godt for at komme igennem filteret. Tror jeg.

Jeg lavede et stort stykke arbejde for at vise, hvorledes NLP uddannelsen hos Asisco aligner med ICF’s krav på alle leder og kanter. Det har betalt sig.

I mellemtiden har jeg opfyldt kravet om at have coachet 750 timer, så i forhold til det krav, så er jeg klar til at komme videre til PCC’en… ;)

Hvorfor overhovedet tilstræbe at blive ACC certificeret?

• ICF er ved at blive verdens førende organisation, der certificerer coaches efter enslydende krav. På verdensplan er der over 16.000 ICF certificerede coaches, og der kommer flere til i hastigt tempo.
• Danske og internationale virksomheder – især de store – er begyndt at få øjnene op for at ICF certificeringen er til at stole på. Eller også kræver deres procedurale tænkning bare, at der er en certificering – og at det er den største organisation, der er den bedste(?)
• En ICF certificering er fortsat en relativt eksklusiv ting i Danmark. Der er pt. 59 ACC, 17 PCC og 2 MCC coaches i Danmark. (Jeg blev således certificeret som nummer 78 i DK.)

Hvad kræves der for at blive certificeret?

Læs selv mere hér om certificering og krav dertil:

www.icfnordic.org

Med venlig hilsen

Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com
 

Nogle gange har folk ikke en visuel præference, og så kan det være nødvendigt at vælge en anden modalitet til swish’et.

Forleden havde jeg en klient, der ikke syntes at det fungerede så godt med billederne, – så vi prøvede noget andet.

Jeg kom i tanke om, at Bandler i “Brug din hjerne til en forandring” eller “Fra Før til Prins” taler om forskellige måder at variere swish’et – herunder i flere kinestetiske versioner.

Så sammen med min klient gik vi på opdagelse i det kinestetiske swish, og fandt at en udgave hvor “billede 1″ var i forgrunden, i farver, stort og tydeligt, og “billede 2″ var i baggrunden, i sort/hvid, utydeligt og lille. Når jeg skriver billede i gåseøjne, så er det fordi vi talte om det, der var i forgrunden og baggrunden – ikke længere som billede 1 og 2.

I selve swish’et lavede min klient så tricket med at lade billede 1 glide i baggrunden og blive sort/hvid, etc., – mens billede 2 kom frem og blev klart og tydeligt i forgrunden.

Det virkede supergodt, og jeg glæder mig faktisk til at prøve det selv…

/Anders.

www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Hvornår coaching? Hvornår psykoterapi?
Coaching er velegnet til det sunde menneske, der grundlæggende har det godt, men har brug for hjælp til at skabe forandring i sit liv. Psykoterapi er velegnet til mennesket i følelsesmæssig smerte, og som har brug for dybereliggende, personlige forandringer.

Coaching med NLP har til formål at hjælpe den coachede til at finde den relevante dagsorden, understøtte denne og hjælpe ham eller hende med at nå sine mål. Coaching har fokus på fremtiden og bearbejdningen af de forhindringer, der spærrer for den coachedes mål og er kun i meget lille omfang årsagsorienteret. NLP anvendt i terapi inddrager i større grad den coachedes livshistorie og har til formål at give ham/hende mulighed for at skabe et andet forhold til de oplevelser, der har bidraget til hans eller hendes livskonklusioner. NLP-terapi har i høj grad fokus på hændelser tidligere i livet og deres betydning for den coachedes ”nuværende tilstand”.

Personer med meget komplekse problemstillinger og kliniske diagnoser bør henvises til psykiater eller psykolog.

Grænsen mellem coaching og psykoterapi
Mange har forsøgt skarpt at adskille coaching og psykoterapi for at få større klarhed på området. Sandheden er nok, at de to supplerer hinanden – og har en fællesmængde af værktøjer og behov de kan opfylde.

Etik og ansvar
NLP-metoderne er meget effektive og forholdsvis lette at lære og anvende. Dette stiller krav til NLP-coachen om at kende sine begrænsninger. Du er ikke Gud eller har magten til at ændre andre mennesker. Du har en værktøjskasse som du lærer at anvende på en solid og professionel måde så andre mennesker kan få glæde af det.

Du kan ikke gøre nogen skade med de værktøjer du lærer på fx. en NLP Coach Practitioner uddannelse. Det fritager dig dog ikke for at være meget omhyggelig med at vurdere den coachedes mentale tilstand og evner og udforme coachingen derefter. Økologitjekket er udformet til at hjælpe med dette. Så længe du tager hensyn til økologi, det vil sige anvender økologitjekket for at sikre, at de forandringer personen foretager sig er i overensstemmelse med personens værdier og muligheder. Coacher du en person, der i virkeligheden har brug for psykoterapi er din coaching i værste fald blot resultatløs. Coaching er nemlig ikke så dybdegående i forandringsprocessen som psykoterapi. Du bør dog altid som coach forholde dig ydmyg i forhold til dine evner og vide, hvornår du evt. bør sende en person videre til en psykoterapeut. Brug tommefingerreglen hellere henvise en gang for meget end en gang for lidt.

En god coach er som en god kok. Det handler ikke så meget om de værktøjer, kokken har til rådighed, mere om kokkens generelle forståelse for og erfaring med mad. En god kok kan lave fantastisk mad med dårlige gryder og knive. En dårlig kok vil lave dårlig mad, selv om han eller hun har de bedste køkkenredskaber til rådighed. NLP rummer gode metoder, og de er ikke noget i sig selv! Det afgørende er, hvordan man forstår og anvender dem:

En god NLP-coach sikrer, at forandringer skabes i overensstemmelse med den coachedes værdier, overbevisninger og formåen, samt i overensstemmelse med den livssituation, den coachede befinder sig i. NLP-metoderne skal – ligesom alle andre coaching-metoder – bruges etisk, ansvarsfuldt og ydmygt, før de har en gavnlig og hensigtsmæssig virkning.

/Kolja

Desværre er mange af de videoer, der ligger på eksempelvis YouTube enten af ringe kvalitet, eller coachen er dårlig, eller det er show-off coaching på en ubehagelig måde.

Jeg har fundet disse to klip som tilsammen giver et eksempel på hvordan en kvinde ret hurtigt vender en trang til at spise chokolade til et egentligt ubehag ved chokolade.

Coachingen her foregår direkte i forandring af submodaliteter, og illustrerer hvor hurtigt det kan gøres, når der arbejdes i metaforer og forandres på submodaliteter direkte.

De to klip er tilsammen ca. 16 minutter.

Coachen/underviseren i de to klip er Terry Elston fra NLP World i England.

God fornøjelse.

/Anders

En af mine klienter, en dreng på 8 år, havde været syg i to uger, men ville gerne ind og coaches alligevel. Han havde hovedpine og let feber.

Mens vi talte om noget andet, afbrød han mig med “Donk, donk, donk.” Jeg spurgte, hvad det var for en lyd, han lavede. Det var ambolte, der faldt ned inde i øret. Og det var det, der gjorde ondt i hovedet. Det lød jo rimeligt nok. Så manglede vi bare at finde ud af, hvor amboltene kom fra…

Det viste sig, at de faldende ambolte var et udfald af en indre kamp mellem to dele af drengens personlighed. Vi havde haft fat i de to dele ved tidligere sessioner, og endnu ikke fået løst konflikten.

Den ene del (A) vil være glad og tror at det opnåes bedst ved at lave sjov, som man *jo* bedst opnår ved at irritere og slå. Denne del er meget kreativ.
Den anden del (B) er mere cool, opfører sig ordentligt, og forsøger at holde den del A nede. Amboltene blev kastet af Del B i et forsøg på at slå Del A ihjel…

Drengen ville gerne have at de ikke var uvenner, så jeg spurgte, hvordan det ville se ud, hvis de var venner, og drengen tegnede en tegning af to folk, der kæmper med ryggen til hinanden og dermed beskytter hinanden. For at nå dertil måtte der komme en tredie del med en microchip som skulle sættes ind i hovedet på del A, så den kunne blive næsten lige så sej som del B. Den kunne jo ikke blive lige så sej, når den havde den historie bag sig.

Effekten af dette blev, at der oppe i “kontrolrummet” ikke længere herskede kaos og krigstilstand, men at de nu kunne komme igang med at operere på øret, og dermed læge det der havde været problemet.

Dermed var hovedpine forsvundet og feberen forsvandt også.

Delene var dog ikke blevet venner “ordentligt”, og vi arbejder fortsat på at skabe grobunden for et venskab, der er vedvarende.

Ikke desto mindre var reframingen af forholdet mellem de to tidligere dødsfjender nok til at den pågående indre konflikt blev forandret i sin natur, så de fysiske symptomer forsvandt.

Har du oplevet noget lignende – i dine coachinger af andre – eller når du selv er blevet coachet?

Hvilken metafor bruger du, når du har hovedpine?

/Anders Rønnau

I min jagt på inspiration faldt jeg på et tidligt tidspunkt over et par artikler, som gjorde (og stadig gør) et stort indtryk på mig.

I sin artikel Moving the Mountain skriver Laura Coulson om sit arbejde med en 13 årig pige, der havde Cerebral Parese (spastisk lammelse) og store vanskeligheder med at gå.

Et stykke inde i artiklen skriver hun:

I explained how the signal that is sent to the brain is: the foot stepped on something, and the signal is sent back to the foot telling it to respond by lifting and flexing the muscles, then the foot deciphers that it is OK to relax, sends that message to the brain, the brain then sends the message to relax back to the foot, and the foot relaxes. From this, we mutually determined that her feet are sending the messages to her brain, and her brain is currently unable to send the response back to her feet. I then showed her an illustration of all of the nerves in the legs, and we traced (with her fingers) along the illustration a path through the nerves from the hind brain to each foot. This enabled her to get a kinesthetic path through her fingers, as well as a visual path through her eyes. I also had her saying la la la la la la la, to get an auditory path that would be taken by a signal from her brain through her legs and to her feet.

We then closed our eyes and imagined traveling through her own body on the same path, paying extra attention to parts’ objections and parts’ statements, along the way. The first block in the path was an objection by a part located somewhere in the vicinity of her gut (relating to the head/heart/gut) area. It had the positive intention of “safety”. K noted that often at the end of her day, her legs would twitch, as if excess energy had built up during the day, and this same part would object by saying, “What about safe?” Physiologically, the “safe” was in the behavioral level of the logical levels. The part was approximately 3-4 years old, and exercised the “learned” behavior of “withdrawing” when it was not “safe.”

og efter at have brugt Six Steps Reframing på den del:

Next, as we continued along the path of the nervous system to her feet, we discovered another block. To determine what it was, we decided to use creative thinking and metaphors by creating an animal that could travel as fast as a nerve signal. (…) K chose a cheetah to represent a nerve pulse to her feet. I then had K step first person into the cheetah, and make her starting place her cerebellum. We asked ourselves, “What would be something compelling to get the cheetah to run super fast to get to it?” K decided that the smell of raw meat would do the trick.

Now the question was: How do we get the cheetah to want to get to the foot? Hmmm, K thought, “What is more compelling to a cheetah than raw meat?” K decided that at the bottom of her feet she would place a meadow in which there were female cheetahs in heat, with big eyelashes and wearing lipstick. They would be wagging their tails appealingly, and saying–with kind of a May West attitude–”Com’on, big boy!”. (Pretty creative kid, huh!) The second the cheetah saw those hotty girl cheetahs down there, it zoomed to K’s feet as fast as it could, and held tails with the girl cheetah saying, “Oooohhh, baby,” all along the way.

Efter at have fået hele gepardens tur ned gennem benene til at være mulig og hurtig, går de udenfor for at prøve at gå uden krykker for første gang i pigens liv:

We then imagined we were like Forest Gump, when he ran for the first time and his braces fell off. I threw her crutches away, one at a time, with added sound effects and exaggerated motions. I asked, “Are you ready?” She excitedly and congruently said, “Yup.” I said, “OK, lets do it!” I then guided her in her first steps. After two steps, I gradually released my arm from her waist, and let her go. Let me tell you, SHE WENT! She took two steps on her own, and started to lose her balance. Her mom guided her safely. She was BEAMING! She said, “MOM, I did it! I’ve never done this in my life, and I DID IT.”

Artiklen kan læses i sin helhed på NLP sitet Institute for the Advanced Studies of Health, og hér er det direkte link til artiklen.

Lauras tilgang til arbejdet med metaforer er yderst spændende, og det kræver at man som coach eller terapeut virkelig køber den coachedes metaforer 100%. Når man gør det, så sker der nogle ting, der er helt fantastiske.

I et af de næste indlæg, vil jeg skrive om, hvordan jeg har arbejdet med en ung knægt med hovedpine, ørepine og feber, og om hvordan han kom af med alle tre på blot en enkelt session.

Har du erfaringer med den direkte effekt på sygdomme og lidelser af forskellig karakter i dit arbejde med NLP?

Så skriv en kommentar til dette indlæg.

Eller – hvis du har lyst til at skrive et egentligt indlæg om dine oplevelser, så send mig en mail på coach@ronnau.com. Så finder vi ud af, hvordan det kan lade sig gøre.

/Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

“Thought is the sculptor who can create the person you want to be.”

På AskACoach.com har de en ganske inspirerende blog, hvor de beskriver følgende coaching øvelse, der relaterer sig til tanken som skulptur:

1. Describe the person you want to be. You may already be that person, so describe who you are now if that’s the case. Be sure to include attributes, qualities, strengths, behaviours and values.

2. Now for the Thought Sculptor layer. What thoughts are required to sculpt you into the person you want to be, or are?

3. If negative, self-limiting or in any other way unhelpful thoughts had to be replaced with the thoughts from question two, what did you get rid of? What was the specific positive thought which replaced the negative thought?

4. If you still have some negative thoughts to replace, which are they? What positive thoughts are you going to replace them with, when and how?

5. What are you committing to?

Prøv selv at overveje, hvordan du kan bruge denne øvelse med dine klienter, når du har så rig adgang til kommunikation omkring din klients indre kort over virkeligheden.

Hvilken metafor bruger du, når du tænker på forandringerne i det indre kort over virkeligheden?

/Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Vi fik afklaret at han havde en database (D1) med oplysninger om køretid fra A til B, og så havde han en anden database (D2) med oplysninger om, hvor meget han tidligere var kommet for sent til møder på forskellige B’er.
Et økologitjek på den positive hensigt med at have konstrueret D2 var selvfølgelig, at den skulle hjælpe ham til at blive bedre til at komme til tiden.
Når han valgte en forventet køretid var det kun i database D1, at han søgte efter den totale rejsetid. Dataene i database D2 blev ikke brugt til noget andet end at give dårlig samvittighed efterfølgende.

Derefter lavede vi en fletning af de to databaser – akkurat som når man fletter adresser fra et adressekartotek ind i eksempelvis et brev. Effekten af fletningen var, at der nu kun er en enkelt database med den totale rejsetid fra startstedet (skrivebordet), ud til bilen (A), kørsel til B, parkering af bil, transport til rejsedestination (mødelokale), etc. Dataene i den nye database er differentierede, så han godt kan adskille reel køretid og alt det andet.

Derefter forankrede vi effekten ved at tale om effekter, oplevede og forventede forandringer, etc.

En væsentlig forandring er at databasen med alle de gange han var kommet for sent, nu ikke længere bliver brugt til at give dårlig samvittighed, men til at ramme mere præcist. Og dermed er økologien opfyldt.

14 dage efter kom klienten retur med meget gode resultater – og et helt andet problem for os at arbejde med.

Har du arbejdet med mentale databaser, eller kan du se hvordan denne tankegang kan anvendes i din coaching?

/Anders.

www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

At spørge hvad forskellen mellem NLP og coaching er, kan sammenlignes med at spørge ”hvad er forskellen mellem en bil og en dieselmotor?”. Svaret er at det er ikke forskellen der er interessant, men hvad de to ting gør for hinanden. I bilmetaforen er valget af transportmiddel måden jeg vælger at komme fra A til B på, altså bil frem for tog eller bus. Motoren giver den nødvendige energi og drivkraft til denne rejse. Valget af drivkraft er her dieselmotor men kunne lige så vel være en benzin- eller elmotor. Valget afgøres af hvad, der er mest effektivt, men også af personlig smag og temperament.

Relationen mellem NLP og coaching er den samme. Coaching er et transportmiddel til at bringe en samtale fra A til B (fra problem til løsning). Jeg kunne vælge andre transportmidler såsom rådgivning eller undervisning. Jeg vælger coaching, fordi jeg mener det er et godt transportmiddel til personlig udvikling. NLP vælger jeg som energi og drivkraft til coachingsamtalen fordi den med sine mange kommunikative værktøjer og greb, er den metode jeg finder bringer samtalen fra A til B på en måde jeg kan stå inde for. Jeg synes NLP er effektivt, NLP tager hensyn til etik og det hele menneske og er spækket med meget praktiske metoder, som er virkeligt anvendelige i coaching.

Der er forskel på NLP og coaching, det er bare ikke forskellen der er interessant, det er hvad de to ting kan gøre for hinanden i samspil. Coaching er rammen for virkelig god udfoldelse af NLP.

/Kolja R – asisco