Amazon.co.uk Widgets

Stage Anchoring på en meget lækker måde

Begrebet Stage Anchoring henviser til den simple proces at opbygge et anker, der relaterer til et bestemt sted på en scene. For eksempel, hvis du holder foredrag, og du hele tiden på et bestemt sted, når du henviser til en bestemt ting, så vil dette sted du peger på, blive repræsentativt for den ting, du omtaler.

Det er altså “blot” en psykogeografisk proces på scenen.

Anthony Robbins gør dette på en meget lækker måde, Tom Vizzini som jeg i øvrigt synes er en ubehagelig person bruger det også i sin 3D Mind proces.

Hér er en superelegant illustration af, hvordan man kan opbygge et multimodalt anker på scenen.


Bob McFerrin Hacks Your Brain – Watch more Funny Videos

Har du problemer med at se den her på siden, så kan du se den her.

http://www.break.com/index/bob-mcferrin-hacks-your-brain.html

Bruger du Stage Anchoring, når du holder foredrag eller præsentationer?

Og i så fald – hvad er din model for at opbygge et godt anker?

Mvh. Anders.

Kunne du lide dette indlæg? Så klik hér og abonner på AnvendtNLP. Kategorier: Modeling, NLP, Teknikker, Video

Kommentarer

3 kommentarer til “Stage Anchoring på en meget lækker måde”

  1. Jørgen Hedegaard den 3. september, 2009 22:23

    Hej Anders

    Tak for dine mange input.
    Jeg bruger lidt den omtale Stage Anchoring i forbindelse med mit kursus i Strategisk Networking.
    Det fungerer på den måde at jeg placere mig forskellige steder på “scenen” eller i rummet foran tilhørerne, når der henholdsvis er tale om teori – eller at der kommer et indlæg til eftertanke, praktisk øvelse eller måske fordi at jeg skal skifte til nyt tema. Jeg stiller mig de samme steder hver gang. Alternativt kan jeg sætte mig på en stol, når jeg gerne vil at tilhørerne skal have noget at fundere over. Samtidig ændrer jeg mit toneleje ned i et dybere og måske lidt mediterende plan dog uden helt at gå i trance… Ikke mere end at tilhørerne blot fornemmer, at der er et ”sceneskift” eller et signalom, at nu skal vi igen lige koncentrere os extra godt. Det er med til at skabe en rytme og en usynlig struktur i et foredrag som i øvrigt kunne handle om alt andet. I dette tilfælde altså Strategisk Networking hvor jeg da også bruger en del af NLPs spørgeteknikker og på den måde få en masse input fra tilhørerne.Hvis man er alene om et ellers længere fordrag eller instruktion, kan dette være en måde at skabe sceneskift på de rigtige tidspunkter. Jeg mener iøvrigt at teknikken også bruges i teaterverdenen. Der hedder bare noget andet.

    Det var bare det

    Mange hilsner
    Jørgen Hedegaard, ArtMind.nu

  2. Anvendt NLP | Stage Anchoring og Time Lines den 16. september, 2009 17:14

    […] Stage Anchoring på en meget lækker måde […]

  3. Anders Rønnau den 16. september, 2009 17:15

    Hej Jørgen
    Tak for dine input. Det er fedt, at høre hvor bevidst du er om både psykogeografi, toneleje og -skifte, og brug af NLP spørgeteknikker undervejs i dine foredrag. Det vil jeg gerne høre!
    I dette indlæg beskriver jeg lidt mere om, hvordan jeg bruger Stage Anchoring:
    http://www.anvendtnlp.dk/2009/09/stage-anchoring-og-tidslinier/