Amazon.co.uk Widgets

NLP teknik til at undgå Jetlag

Kender du dét at føle dig fanget i en forkert tidszone efter at have rejst over Atlanten eller til/fra Østen?
Kender du dét at det tager et par dage før sjælen følger med, når du rejser langt?


Foto af Poagao.

For et par år siden sad jeg på flyet på vej til en af mine yndlingsbyer på kloden – Boulder i Colorado. Et par dage inden havde jeg lavet en omfattende stykke arbejde med en klient i forhold til hvad der lå på hans tidslinie, og jeg var meget inspireret af, hvad min klient havde oplevet, og hvad der egentligt er muligt med brugen af tidslinier.

Kvinden ved siden af mig i flyet havde en klar holdning til hvordan hun skulle have sin jetlag, hvor lang tid den ville vare, og hvilke fysiologiske og mentale effekter, hun ville få af det.

Det lød lidt for meget som om, der var noget på spil i det indre kort over virkeligheden, og jeg lukkede øjnene for at se, hvad der var på færde derinde.

Med visualiseringen af min tidslinie med fokus på de konkrete timer på linien kunne jeg se, at tiden på den indre tidslinie (naturligvis) var på dansk tid, og derfor ikke den samme som på mit ur. Den indre tidslinie var 8 timer foran, og det “nu” som jeg var på vej mod i Denver, lå 8 timer bag mig.

Derfor forestillede jeg mig at jeg kunne gribe i timemarkørerne på tidslinien – uden at gribe fat i selve tidslinien – for derefter at skubbe markørerne væk fra kroppen, frem i tiden, uden at jeg selv flyttede mig på tidslinien. Da jeg havde trukket markørerne 8 timer frem, stod jeg i fortsat i nuet og havde nu oplevelsen af at være på Denver-tid. 20 sekunder tog det.

Og for første gang i mit liv oplevede jeg ikke jetlag ved en rejse over Atlanten!

Selvfølgelig var jeg træt, men det føltes bare som om dagen var ekstra lang. Der var slet ikke det dér ubehag, der er forbundet med at være fanget i forkert tid.

Jeg har selv brugt metoden hver eneste gang, jeg har rejst på tværs af tidszoner, og jeg har hjulpet andre til at bruge metoden. For de fleste giver det ingen eller meget lidt af den træghed og utilpashed, der normalt kendetegner en god jetlag.

Og så er det jo bare lækkert at kunne nyde det sted, man har rejst så langt for at komme til…


Foto af Laertes.

God flyvning.

/Anders.

Kunne du lide dette indlæg? Så klik hér og abonner på AnvendtNLP. Kategorier: Modeling, NLP, Teknikker

Kommentarer

2 kommentarer til “NLP teknik til at undgå Jetlag”

  1. Malte den 13. januar, 2009 14:49

    Godt indlæg du har skrevet her.

    Fed måde at anvende tidslinien på – den vil jeg huske næste gang flyveturen er lang :-)

    Mvh Malte
    http://www.mind-set.dk

  2. admin den 14. januar, 2009 09:38

    Hej Malte

    Tak for kommentaren.

    Du er meget velkommen til at vende tilbage, når du har testet det af – så jeg kan høre din oplevede effekt af det. ;)

    Mvh. Anders.