Amazon.co.uk Widgets

Hovedpinens Metaforer

For nylig skrev jeg indlægget Moving the Mountain, hvor jeg refererer Laura Coulsons arbejde med en ung pige med cerebral parese, – og dengang lovede jeg at vende tilbage med en af mine egne cases.

En af mine klienter, en dreng på 8 år, havde været syg i to uger, men ville gerne ind og coaches alligevel. Han havde hovedpine og let feber.

Mens vi talte om noget andet, afbrød han mig med “Donk, donk, donk.” Jeg spurgte, hvad det var for en lyd, han lavede. Det var ambolte, der faldt ned inde i øret. Og det var det, der gjorde ondt i hovedet. Det lød jo rimeligt nok. Så manglede vi bare at finde ud af, hvor amboltene kom fra…

Det viste sig, at de faldende ambolte var et udfald af en indre kamp mellem to dele af drengens personlighed. Vi havde haft fat i de to dele ved tidligere sessioner, og endnu ikke fået løst konflikten.

Den ene del (A) vil være glad og tror at det opnåes bedst ved at lave sjov, som man *jo* bedst opnår ved at irritere og slå. Denne del er meget kreativ.
Den anden del (B) er mere cool, opfører sig ordentligt, og forsøger at holde den del A nede. Amboltene blev kastet af Del B i et forsøg på at slå Del A ihjel…

Drengen ville gerne have at de ikke var uvenner, så jeg spurgte, hvordan det ville se ud, hvis de var venner, og drengen tegnede en tegning af to folk, der kæmper med ryggen til hinanden og dermed beskytter hinanden. For at nå dertil måtte der komme en tredie del med en microchip som skulle sættes ind i hovedet på del A, så den kunne blive næsten lige så sej som del B. Den kunne jo ikke blive lige så sej, når den havde den historie bag sig.

Effekten af dette blev, at der oppe i “kontrolrummet” ikke længere herskede kaos og krigstilstand, men at de nu kunne komme igang med at operere på øret, og dermed læge det der havde været problemet.

Dermed var hovedpine forsvundet og feberen forsvandt også.

Delene var dog ikke blevet venner “ordentligt”, og vi arbejder fortsat på at skabe grobunden for et venskab, der er vedvarende.

Ikke desto mindre var reframingen af forholdet mellem de to tidligere dødsfjender nok til at den pågående indre konflikt blev forandret i sin natur, så de fysiske symptomer forsvandt.

Har du oplevet noget lignende – i dine coachinger af andre – eller når du selv er blevet coachet?

Hvilken metafor bruger du, når du har hovedpine?

/Anders Rønnau

Kunne du lide dette indlæg? Så klik hér og abonner på AnvendtNLP. Kategorier: Coaching, Modeling, NLP, Teknikker, Terapi

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere.