Amazon.co.uk Widgets

NLP og Coaching

Jeg var for nylig til en debataften om coaching, hvor der til panelet blev stillet spørgsmålet ”hvad er forskellen mellem NLP og coaching?”. Da jeg ikke sad i panelet kunne jeg ikke, som jeg ellers gerne ville, besvare spørgsmålet, så mit bud kommer her.

At spørge hvad forskellen mellem NLP og coaching er, kan sammenlignes med at spørge ”hvad er forskellen mellem en bil og en dieselmotor?”. Svaret er at det er ikke forskellen der er interessant, men hvad de to ting gør for hinanden. I bilmetaforen er valget af transportmiddel måden jeg vælger at komme fra A til B på, altså bil frem for tog eller bus. Motoren giver den nødvendige energi og drivkraft til denne rejse. Valget af drivkraft er her dieselmotor men kunne lige så vel være en benzin- eller elmotor. Valget afgøres af hvad, der er mest effektivt, men også af personlig smag og temperament.

Relationen mellem NLP og coaching er den samme. Coaching er et transportmiddel til at bringe en samtale fra A til B (fra problem til løsning). Jeg kunne vælge andre transportmidler såsom rådgivning eller undervisning. Jeg vælger coaching, fordi jeg mener det er et godt transportmiddel til personlig udvikling. NLP vælger jeg som energi og drivkraft til coachingsamtalen fordi den med sine mange kommunikative værktøjer og greb, er den metode jeg finder bringer samtalen fra A til B på en måde jeg kan stå inde for. Jeg synes NLP er effektivt, NLP tager hensyn til etik og det hele menneske og er spækket med meget praktiske metoder, som er virkeligt anvendelige i coaching.

Der er forskel på NLP og coaching, det er bare ikke forskellen der er interessant, det er hvad de to ting kan gøre for hinanden i samspil. Coaching er rammen for virkelig god udfoldelse af NLP.

/Kolja R – asisco

Kunne du lide dette indlæg? Så klik hér og abonner på AnvendtNLP. Kategorier: Coaching, NLP

Kommentarer

1 kommentar til “NLP og Coaching”

  1. Anders Rønnau den 3. juli, 2008 17:36

    Hej Kolja

    Tak for indlægget.

    Jeg synes, at du rammer meget rigtigt med din metafor, og jeg er helt enig i at NLP med både grundforudsætningerne og hele værktøjskassen giver den (for mig) helt rigtige tilgang til coaching.

    /Anders.