Amazon.co.uk Widgets

Feedback Sandwichen i Udvikling

Feedback Sandwichen er en fantastisk effektiv måde at give og modtage kritik, og igennem de sidste par år har jeg undervist i brugen af den og andre metoder under overskriften Konstruktiv Kritik.

Feedback Sandwichen udmærker sig ved en meget specifik struktur (Specifikt godt, Specifikke forbedringspunkter, Generelt godt), som man kan forholde sig meget konkret til. Og så er den let at huske pga. navnet.

Den bliver desværre ofte miskommunikeret af konsulenter, der ikke har en høj grad af sproglig følsomhed, og det gør at folk ikke er opmærksom på at sætte OG ind mellem lagene i sandwichen. For nogle har det givet den et dårligt navn, og en god måde at rette op på det er naturligvis at vise hvordan den virkelig skal bruges.

Generelt set synes jeg dog at Feedback Sandwichen har sin berettigelse i dagens Danmark mere end nogensinde.

Shelle Rose Charvet, der er en gammel garvet rotte indenfor NLP og kommunikation, har skrevet en artikel der hedder: “The Feedback Sandwich Is Out For Lunch”, hvori hun lægger op til en revision af sandwichen, hvor strukturen er en anelse anderledes:

Forslag – Opnå – Undgå – Generelt positivt

Altså kom med et forslag til hvordan tingene kan gøres anderledes, hvad man kan opnå ved at gøre det, og hvad man kan undgå ved at gøre det.

Shelle beskriver strukturen således:

“I decided that we would change the way we gave feedback to see if we could reduce the number of people who had Incompetency Attacks and increase the number of people who meet the certification standards.

 

Here is the formula we used when we wanted a participant to change something that he or she was doing:

 

  • Make a suggestion.
  • Give 2 reasons why we think it is a good idea: one reason states what the suggestion would accomplish (Words That Change Minds Pattern: Toward), and one reason would state what problem the suggestion would prevent or solve (Words That Change Minds Pattern Away From)
  • Make an overall positive comment about the person, his/her abilities, etc.

 

We decided to forbid any criticism, either direct or implied. If anyone noticed something wrong, before speaking they were to think of what they wanted instead and express it in the above format.”

Læs hele artiklen “The Feedback Sandwich Is Out For Lunch”

Kan du lide Shelle’s måde at kommunikere kan jeg anbefale at kigge nærmere på hendes bog Words That Change Minds: Mastering the Language of Influence.

Jeg har nu brugt den nye struktur rigtigt mange gange. Den kræver ligesom Feedback Sandwichen, at man tager stilling til, hvad der skal komme ud af hovedet på en. Og så har det en fed effekt, når man lader forbedringspunkterne tage en anden form end tidligere. Det virker også en anelse mindre påtaget.

Så jeg kan roligt anbefale at du prøver den nye struktur. Jeg er sikker på at du vil opleve en bedre kommunikation i feedback situationer, og at dem du kommunikerer med sjældnere vil misforstå din kommuniation. Alt i alt et glimrende alternativ til Feedback Sandwichen.

Tænker du over om du bruger Feedback Sandwichen til dagligt?
Og kan du forestille dig, at denne videreudvikling kan gøre en forskel for dig?

/Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Kunne du lide dette indlæg? Så klik hér og abonner på AnvendtNLP. Kategorier: Folk i branchen, NLP, Teknikker

Kommentarer

2 kommentarer til “Feedback Sandwichen i Udvikling”

  1. Dan Nix den 21. juli, 2008 14:10

    Jeg har mine forbehold ved anvendelsen af Sandwichen. Jeg er overordnet enig i at den er god, og jeg er bekendt med forskningen om at positiv feedback udvikler mere end negativ feedback.

    MEN, (og ikke OG) de personer jeg underviser i fx. præsentationsteknik kommer på kursus for at blive bedre i fx. at formidler som undervisere. Når de fx. har undervist i 15 minutter og du skal give dem feedback efter Sandwichen står de ofte tilbage med en oplevelse af at feedbacken er noget tam og noget kort. Jeg er enig i at 7 Plus/minus 2 kan være fyldt, men hvorfor er det feedback giveren der skal bestemme hvad for informationer den modtagende part kan vælge imellem, og især hvis der var områder i sin præsentaion der var decideret dårlige eller ødelæggende for kommunikationen mellem elev og lærer. Hvorfor ikke bare kalde en spade for en spade og nævne de 8 ting der var dårlige og de 8 ting der var gode og så lade kursisten selv vælge hvor han/hun vil sætte ind?. Følger vi sandwichen, syntes jeg det af og til kan begrænse den mængde feedback personen kan vælge imellem, og det er ærgeligt.

  2. Anders Rønnau den 22. juli, 2008 09:41

    Hej Dan

    Det lyder som om du referer til en bestemt struktur omkring antallet af “enheder” feedback i sandwichen. Jeg tror at vi hos Asisco lærer den som 2 x specifikt godt, 2 x specifikke forbedringspunkter og 1 x generelt godt.

    Det synes jeg er en god mængde mens man lærer at bruge sandwichen, og derefter er jeg åben for at man giver så meget feedback, som det giver mening i forhold til modtageren. Altså hvis modtageren kan klare fuld skrue, så giv dog så mange forbedringspunkter, som du kan kalibrere at vedkommende kan rumme.

    Min personlige rekord er at jeg en gang har givet en medkursist til øveaften 45 min. feedback, hvor langt hovedparten af det var i de meget specifikke forbedringspunkter. Cirka hver 10 punkter, tjekkede jeg variationer over “Kan du klare mere?” – og forsøgte at kalibrere på intensiteten af det “Ja”, der kom tilbage.

    I forhold til det at nævne de 8 ting, der var dårlige, så ser jeg den væsentligste pointe med sandwichens forbedringspunkter, at den netop kommer omkring de ting der ikke virkede, og den gør det på en konstruktiv, fremadrettet måde. Altså ved at feedback giveren bliver nødt til at forholde sig konstruktivt til hvordan vedkommende kan hjælpe modtageren videre med de ting, der ikke virkede. Og en gang i mellem har jeg da også stået i situationer, hvor jeg ikke har anet hvad der skulle til for at forbedre noget dårligt, og så måtte jeg jo bare fortælle at det ikke virkede, og at jeg ikke vidste hvad der umiddelbart skulle til for at forandre det. Så har der altid været andre, der har kunnet byde ind.

    Det virker i hvert fald godt for mig, og personlig stil og måden vi hver især skaber rapport spiller jo også en rolle.

    Hvad synes du om Charvets model?

    /Anders