Amazon.co.uk Widgets

Swish med flere billeder

Swish’et bliver ofte beskrevet som en af de mest anvendte og almindelige NLP teknikker. Det tror jeg måske er en amerikansk ting – og mere om det i et andet indlæg. Herhjemme lader det til at der ikke er helt så mange, der bruger det, hvilket er lidt ærgerligt.

Hér er et par ideer til, hvordan swish’et kan blive mere tilgængeligt.

Nogle gange i en session har jeg oplevet at klienten ønsker mere end et billede ind i sit ressourcebillede (billede 2). “Jeg vil gerne kunne se mig selv gøre sådan, og jeg vil også gerne have et billede af hvor jeg gør sådan.”

Jeg har læst et eksempel på et tidspunkt på, hvordan man kan få alle billederne med, og jeg har lige siddet og tjekket i “Insider’s Guide to Submodalities” af Richard Bandler i håbet om at finde referencen, men det er ikke lykkedes. Jeg ved ikke hvor det så kan være fra…

Uanset hvad så virker denne model:

Få klienten til at line de ønskede billeder op – som i en vifte – vis dette med hænderne. Og instruer så klienten om at nu skal hun bare tage billederne og føre dem sammen til et billede. Samtidig med at du selv fører hænderne sammen – og på den måde viser hvordan hele viften af billeder nu er blevet til et enkelt billede.

Effekten af dette er at klienten samler alle billederne i “et” billede. Dette billede kan være blevet en samlet illustration af alle billederne, det kan være blevet et abstrakt billede hvor det stadig udtrykker summen af alle billederne, eller det kan være blevet til et meget tykt billede. Eller hvad der nu sker i klientens kort over virkeligheden.

Dette er et meget godt tidspunkt at kalibrere om der skete det ønskede. De gange jeg har prøvet dette har klienten overraskende udtrykt at det hele er rummet i det nye billede.

Skulle det ske at billedet ikke er det ønskede, så kører man bare processen baglæns og skiller billederne ad igen – så det er “tilbage til den oprindelige vifte af billeder.

Kan det lade sig gøre den ene vej, så kan det jo også lade sig gøre den anden vej.

Og så må man jo prøve noget andet…

God fornøjelse.

/Anders

www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Kunne du lide dette indlæg? Så klik hér og abonner på AnvendtNLP. Kategorier: NLP, Teknikker

Kommentarer

3 kommentarer til “Swish med flere billeder”

  1. peteandersen den 2. juli, 2008 22:07

    Swish er faktisk en af mine yndlingsteknikker. Den er let og sjov at lave og den virker altid med det samme. Flere billeder i målbilledet? Det er let nok! Lav en collage med billederne…

    Et lille tip Anders. Hvis du vil have gang i kommentarene så gør det muligt at kommentere UDEN at registrere sig, og bed om læserens mening… Se f.eks. på http://www.velstand.nu

  2. Anders Rønnau den 3. juli, 2008 17:32

    Hej Pete

    Tak for kommentaren. God idé at arbejde med en collage istedet for at lave billederne til et billede. Ikke helt så abstrakt, og så er det noget klienterne kender i forvejen.

    Der er nu installeret Akismet og der er blevet åbnet for kommentarer. God pointe. ;)

    /Anders.

  3. Anvendt NLP | Det kinestetiske Swish den 21. oktober, 2008 22:01

    […] et tidligere indlæg skrev jeg om et swish med flere billeder, og hvordan det kan lade sig gøre på en let og elegant […]